hadsten-hojskole-in-english

PSYKOLOGI & FILOSOFI

FAGENE

Ro på

Har du lyst til at få 2 timer til ro, debat, samtale og håndværk?

I dette fag skal rammen være ro og fordybelse. Vi vil sammen prøve at tage de emner op, som I er optaget af. Det kan være alt fra bristede venskaber, hvordan man tager den svære samtale med en roomie, hvorfor man kan føle sig alene blandt andre, om man må være glad, når ens veninde er ked af det, om man kan være glad og ked af det i samme minut, hvordan og hvornår man føler sig lykkelig.

Vi skal samtidig skabe noget med hænderne. Du bliver introduceret til forskellige håndværk som broderi, origami, akvarel m.m. Samtidig med at du sidder og nørkler med fx at brodere, vender vi livsanskuelser, sætter dilemmaer op og lytter til hinanden.

I faget Ro på skal der være en ramme og sted for den trygge samtale om det, der rører sig i jer. Vi tænder for stearinlyset, sætter lounge musik på, tager te og kaffe med og lader os falde ned i stolene. Så er scenen sat og dagens kreative indslag kan folde sig ud og den gode samtale begynde. Du bliver ferm til at lave forskellige sysler og får lyttet til andres holdninger, måske udvidet horisonten og hørt på andres fortællinger. Vi bliver sammen klogere på hånden og åndens værk.

Få mere information om Hadsten Højskole

Har du set vores brochure? Her kan du læse meget mere om højskolen og vores fag. Du er også velkommen til at komme forbi og besøge os. Har du spørgsmål vedrørende Hadsten Højskole, er du altid velkommen til at ringe til os på tlf. 8698 0199 eller sende os en mail på info@hadstenhojskole.dk.

Politik & Samfund

Idræt & Outdoor

Psykologi & Filosofi

Krop & Kost

Kunst & Kunsthåndværk

Musik & Sang

Medier & Kommunikation

Explora