hadsten-hojskole-in-english

MEDIER & KOMMUNIKATION

FAGENE

Radio/Podcast

Vil du lave din egen podcast, mens du går på højskole? I Radio/Podcast bliver du budt ind i en verden af lyde og historiefortælling. Vi skal arbejde både journalistisk og fortællende, og vi skal ikke mindst få en masse praktisk erfaring med, hvad det vil sige at producere radio og podcasts.

Radio/Podcast er faget for dig, der synes, alt med lyd, formidling og historier er spændende. Vi skal beskæftige os med discipliner som speak, reportageradio, montager og live-radio. Derudover kommer du til at udvikle dine egne koncepter og formater, som du skal føre ud i livet som podcasts. Du lærer naturligvis også alt det tekniske, der ligger både før, under og efter optagelsen, bl.a. hvordan man klipper alting sammen, så det lyder som en professionel produktion.

Derudover skal vi høre en masse forskellige lydproduktioner og låne fra de allerbedste. Vi skal finde ud af, hvorfor nogle programmer bliver vildt populære, og hvorfor andre ikke gør. Og så skal vi tale om, hvad vi hver især godt kan lide at lytte til – og ikke mindst hvorfor.

Politik & Samfund

Idræt & Outdoor

Psykologi & Filosofi

Krop & Kost

Kunst & Kunsthåndværk

Musik & Sang

Medier & Kommunikation

Explora