Kan du lide at bruge dine hænder og tilføre et materiale dit personlige udtryk. Kan du lide at arbejde med træ – at se et råmateriale tage form og blive et færdigt produkt. Så skal du vælge faget Træværksted på Hadsten Højskole.
I faget Træværksted får du oparbejdet et håndelag, der gør, at du vil kunne lave dine egne brugsting i træ og mærke glæden ved praktisk arbejde og dets håndfaste resultat. Måske kommer du herfra med et bord, som du selv har lavet, eller en genbrugsstol, som du har fået restaureret, så den nu ligner en million. Mindre kan også gøre det – men der er mange muligheder.
I Træværksted kan man få gjort idé til virkelighed. Kristina fra foråret 2022 har lavet sin egen smukke stol i træværkstedet.
Gør dine ideer til virkelighed
Faget er for dig, der har lyst til at prøve kræfter med håndværk og traditionelle snedker- og tømrerteknikker. Du får en fornemmelse for en håndværkstradition, der kan være til stor glæde at have ved hånden. Men der vil også være mulighed for at arbejde med moderne snedker- og tømrermaskiner og trædrejning.
Undervisningen foregår delvist i skolens eget træværksted i kælderen og dels i værkstederne på Den Jyske Håndværkerskole. De har mere plads og nogle nogle helt andre maskiner, hvilket giver mulighed for at udfolde sig endnu mere. Derudover er der rig mulighed for at gå i kælderen på egen hånd og finpudse sine produkter.
Se mere om de øvrige kunst- og håndværks-relaterede fag under Kunst og kunsthåndværk. Du kan også læse mere om Hadsten Højskole i vores brochure. Du er også meget velkommen til at besøge os og få et lille indblik i livet på vores højskole – book blot en rundvisning her!