hadsten-hojskole-in-english

IDRÆT & OUTDOOR

FAGENE

Vinterfriluftsliv

Vil du på en højskole med friluftsliv og outdoor? Er du til livet under åben himmel i vinterhalvåret, og er du frisk på at trodse regn, sne og kulde, så er Vinterfriluftsliv på Hadsten Højskole noget for dig. Her kommer du ud i naturen og får prøvet dig selv af, når vi arbejder med samarbejde og sanseoplevelser – især varme og kulde.

I faget Vinterfriluftsliv på Hadsten Højskole kommer du til at udfordre dig selv. Nogle gange vinterbader vi, smutter en tur i den hjemmelavede sauna eller prøver kræfter med at bygge en ”hot tub” af et gammelt badekar med bål under. Generelt arbejder vi med de grundlæggende forudsætninger, der sætter dig i stand til at leve det enkle og primitive liv i naturen om vinteren – at finde vej, holde dig tør og varm, lave bål og fremtrylle lækkert og velsmagende bålmad.

Vælger du dette fag, kommer du til at opleve naturens stilhed og vejrets ubarmhjertighed i de hyggelige og trygge rammer, som højskolefællesskabet giver. Vi kommer til at sove ude i skolens shelters, i bivuak eller i et helt tredje ly. Om det bliver under en smuk og stjerneklar nattehimmel eller i stiv kuling og silende regnvejr, vil tiden vise. En ting er sikkert: Du får spændende outdoor-oplevelser i faget Vinterfriluftsliv.

Udover naturoplevelser bliver du udfordret på dine egne grænser og klogere på dine handlemønstre. Og så kommer du også til at diskutere forskellen på kultur og natur samt udviklingen af det natursyn, som præger vores moderne liv i dag.

På Hadsten Højskole har vi to forskellige fag indenfor friluftsliv og outdoor. Her kan du læse om faget Friluftliv på Hadsten Højskole. Vil du mere ud i naturen, kan du også vælge fag som naturvandring, mountainbike, fodbold eller klatring.

Hvad er forskellen på de to fag: Vinterfriluftsliv og Friluftsliv?

I Vinterfriluftsliv som du læser om på denne side, er der især fokus på sanseoplevelser i forhold til varme og kulde. Faget foregår i de koldere måneder af højskoleopholdet. Vores andet outdoorfag, Friluftsliv, foregår i de varmere måneder af højskoleopholdet. Her kan du blandt andet komme med på kano- og vandreture.

Politik & Samfund

Idræt & Outdoor

Psykologi & Filosofi

Krop & Kost

Kunst & Kunsthåndværk

Musik & Sang

Medier & Kommunikation

Explora