hadsten-hojskole-in-english

Vandring i Østjylland

Vandring i Østjylland

tilmelding til vandring i uge 31

UGE 30: Mandag den 28. juli til søndag den 3. august 2025

Vandring er først og fremmest langsomhed, bevægelse, nærvær og naturoplevelser. På vandreture gennem den smukke østjyske natur skal vi opleve landsdelens forskellige landskabstyper; skov, fjord, å løb, kyst og det kuperede landskab og se, hvordan klimaet, naturen og kulturen gennem tiderne har formet dem. Der vil være fortælling om det vi møder undervejs. Desuden skal vi besøge nogle af Østjyllands navnkundige kroer og høre om deres historie. Turene vil variere i længde mellem 8 – 12 kilometer og være delvist kuperede.

Kurset vil selvfølgelig indeholde alt, hvad der hører et godt højskolekursus til: Morgensamlinger, foredrag og aftenarrangementer.

Vandreture

Efter en tur rundt i parken ved Marselisborg Slot går vi langs kysten til Moesgaard Museum, hvor der vil være eftermiddagskaffe inden vi besøger det spændende moderne museum for arkæologi og kultur.

Dagens vandretur begynder rundt om Slåen sø og forsætter over Sletten til Himmelbjerget, hvor vi skal nyde udsigten og vores eftermiddagskaffe.

Vi skal gå i det nærmest mytiske landskab i Mols Bjerges nationalpark. Fra Agri Bavnehøj over Trehøje til Porskær Stenhus. Eftermiddagskaffen nydes i det fri.

Vi starter ved lystbådehavnen i Hobro og går ind i det kuperede og storslåede landskab ved Bramslev bakker langs Mariager Fjord. Derefter laver vi en lille afstikker til vikingeborgen Fyrkat. Vi slutter dagen med kaffe, kage og fortælling om Hvidsten Gruppen på Hvidsten Kro.

Ugens sidste vandring er langs Gudenåen. Vi begynder i Ulstrup og ender på toppen af Busbjerg med en kop kaffe og fantastisk udsigt.

download program her

Foredrag, koncert og aftenarrangementer
  • Velkomst og info om ugen
  • Foredrag: ”Jeppe Aakjærs digtning og kamp for naturens ret” ved tidligere professor i litteratur- og kulturvidenskab Johs Nørregaard Frandsen
  • Koncertforedrag: ”Musikalsk fortælling om Kim Larsen” af musiker Lasse Helvig
  • Foredrag: ”Ordet skaber hvad det nævner” ved forstander Jacob Kjærsgaard Mortensen
  • Billedforedrag: ”Naturen i fragmenter” ved fotograf Henrik Bjerregrav
  • En aften med Højskolesangbogen ved højskolelærer Steffen Jonassen
  • Festaften med 3-retters højskolemenu
Praktisk info

Datoer: Mandag den 28. juli til søndag den 3. august 2025

Priser:

Kursuspris kr. 4.850,-
Tillæg for enkeltværelse kr. 750,-
Tillæg for eget bad/toilet kr. 380,-
Dagskursist (uden overnatning) kr. 3.850,-
Studerende og tidligere elever
(indkvartering på sovesal, hvis værelserne er fyldte)
kr. 2.425,-

Læs mere om depositum, betaling og andre praktiske oplysninger her.

Undervisere: Jacob Kjærsgaard Mortensen, forstander

Kursusledere: Emma Sand, højskolelærer og Jacob Kjærsgaard Mortensen, forstander

Har du spørgsmål til kurset i uge 31, er du meget velkommen til at kontakte vores kontor på tlf. 86 98 01 99 eller på info@hadstenhojskole.dk.