hadsten-hojskole-in-english

MUSIK & SANG

FAGENE

Rockens Historie

I dette lyttefag vil vi sammen dykke ned i rock- og popmusikkens vilde og omfattende historie. Fra Elvis til Radiohead, fra Marvin Gaye til Lana Del Rey. 

Faget er tænkt som en musikalsk studiekreds, hvor også dine egne favorit-kunstnere kan blive introduceret for dine medstuderende. Vi vil tage udvalgte sange under grundig behandling. Hvilke kunstnere og albums har drevet musikken fremad? Er der bestemte sange, der har ændret vores måde at anskue verden på?

Vi har alle vores egene veje ind i musikken. Hvis man interesserer sig passioneret for musik, har man sikkert sit helt eget og personlige “livs-soundtrack”. En kær perlerække af kunstnere, numre og albums, som man altid vender tilbage til. Vi vil præsentere hinanden for vores egne playlister, og sammenligne disse med den officielle og måske lidt konservative rockhistorie.

Undervejs bliver der også tid til, at I skal snakke med jeres forældre, onkler, mostre eller måske bedsteforældre om deres favoritter i rock- eller pophistorien.

Når Bob Dylan har fået Nobelprisen i litteratur, og rapperen Kendrick Lamar i 2018 modtog den prestigefyldte Pulitzer Prize, må der være rigtig meget, vi kan gå på opdagelse i sammen.

Vi vil forsøge at nå langt omkring. Faget er for alle med interesse i tekst og musik, og der kræves absolut ingen musikalske forkundskaber. Det eneste, du skal møde op med, er nysgerrighed og din umiddelbare glæde ved musik.

Politik & Samfund

Idræt & Outdoor

Psykologi & Filosofi

Krop & Kost

Kunst & Kunsthåndværk

Musik & Sang

Medier & Kommunikation

Explora