hadsten-hojskole-in-english

KUNST & KUNSTHÅNDVÆRK

FAGENE

Keramik

Kreativiteten får vinger i keramikkælderen, og tiden flyver af sted, når du sætter dig med en klump uformet ler mellem hænderne. Drømmer du om at forme dine egne tekrus, en flot frugtskål eller designe et fantastisk stykke kunst, så er faget Keramik på Hadsten Højskole noget for dig.

Vi arbejder med funktionelle genstande og udforsker æstetik – og sammenhængen mellem æstetik og form. Du bliver introduceret til både klassiske og lidt mere sjældne arbejdsmetoder indenfor keramik-kunsten. Vi arbejder med opgaver af stor variation, kreativitet, forskellige glasurer og keramisk formgivning. Du vil lære forskellige teknikker, når vi skal arbejde med pladeteknik, håndmodellering og ekstruder. Der er også mulighed for at sætte sig ved drejeskiven og arbejde med leret på en anden måde.

Gode faciliteter

På højskolen har vi et dejligt stort keramiklokale med plads til fordybe sig. Vores underviser, Johanne Marie Jensen, er uddannet keramiker fra Glas og Keramik-skolen på Bornholm. Hun tilrettelægger undervisningen, så opgaverne passer til både begyndere og nogle med mere erfaring. Der er tid og plads til individuel vejledning, som også kan have stor betydning for forståelsen af fx en bestemt teknik.

I keramikfaget vil vi gennem oplæg og ture ud af huset blive klogere på ny, moderne dansk keramik. Denne inspiration tager vi med hjem i værkstedet og skaber individuelle keramiske udtryk. Det er et kreativt fag, hvor du kan eksperimentere med keramikken, glasur, formgivning og det keramiske felt.

På nogle hold arbejder vi med at lave en udstilling sammen med de andre kreative fag for at vise de færdige produkter. Det er altid sjovt at vise frem, hvad der er kommet ud af keramikværkstedets ovne.

Arbejd med leret, når du har lyst

Keramikværkstedet på Hadsten Højskole er åbent for eleverne døgnet rundt, og når du først får styr på de forskellige lertyper og teknikker, er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvad du kan skabe med dine hænder. Der er ofte elever, der finder det hyggeligt at arbejde videre med glasering eller formgivning fx om aftenen eller i en fritime.

Udover vores klassiske keramikfag kan du også vælge Raku og Skulpturel keramik som fag.

Spørgsmål til keramik eller andre kreative fag?

Har du lyst til at vide mere om, hvad du kan opleve på Hadsten Højskole? Få vores brochure her eller kom og besøg os – vi giver gerne en rundvisning!

Politik & Samfund

Idræt & Outdoor

Psykologi & Filosofi

Krop & Kost

Kunst & Kunsthåndværk

Musik & Sang

Medier & Kommunikation

Explora